24 timer i døgnet – 100% hits
Radio playback er en 24 timers netradio leveret af passionerede værter og musikstil med den brede pensel – fra oldies til det nyeste. Du får svært ved ikke at synge med, for vi forkæler dine ører.
Musikken er populære main-streams fra de sidste 5-6 årtier og i alle retninger af sange som er værd at nynne med på, blive glad til eller simpelthen blot lade sig overraske med. Vi har også den hemmelige ingrediens af virkelige glemte og forsvundne hits, som INGEN af de andre radiostationer eller computergenereret playlister giver til dig.
Bag radioen står der gamle radiofolk fra dengang da DR’s monopol blev brudt. Radiostemmer fra 80’erne og 90’ernes lokale radioer rundt omkring i Danmark. Mange af de traditioner fra dengang har vi taget med over i programfladen. Specielt passionen og formidlingen af musikken.
Målgruppen er det voksne publikum fra 25 år og op. Hvor de fleste radiostationer har helt faste musikplaner, holder Radio Playback fast i at det er værten selv, der vælger musikken, og selv sætter sit personlige præg på programfladen. Idéen er, at producere radio ganske som vi kan huske det fra de glade radiodage i 80’-90’erne! Vi vil heller ikke kvæle vores lyttere i lange, kedelige reklameblokke som de kommercielle radiostationer i Danmark bruger. Vi har fundet på nye måder til at levere målrettet reklamer på, og skabe interesse for vores sponsorer så vi kan holde forretningen kørende.